Førende krigsforsker kommer med opsigtsvækkende forudsigelse: Danske styrker kan stå i Ukraine inden længe

Hidtil har det været helt udelukket for regeringen og det danske folketing at sende danske styrker til Ukraine. Men det kan ændre sig om overraskende kort tid, vurderer en af Danmarks førende forskere i væbnet magt, som har studeret Trump-administrationens plan for en fred i Ukraine-krigen. Bliver den udført i praksis, forudser han indsættelsen af hundredtusindvis af tungt bevæbnede europæiske soldater mellem ukrainerne og russerne. Det vil samtidig ændre NATO drastisk i den retning, Trump ønsker, lyder det fra Mikkel Vedby Rasmussen, tidligere dekan og leder af Center for Militære Studier ved Københavns Universitet. »Jeg tror, det her kunne gå relativt stærkt, hvis det bliver til noget. For Trump-administrationen vil have en interesse i at afslutte den her krig, den har arvet, hurtigt. Ellers bliver de fanget af den og Bidens politik,« siger han. I hans optik er en dansk indsættelse ikke så stort et brud med hidtidig praksis, som man kunne synes – snarere en fortsættelse af Danmarks rolle i for eksempel Afghanistan. Dertil har Danmark lovet at støtte Ukraine, uanset hvad der sker. »Fortsætter man ned ad det spor, er indsættelsen en logisk konsekvens, når USA skifter spor. Måske er der ikke så langt mellem at give penge og materiel til Ukraine og at ende med at stå der og kigge russerne dybt i øjnene,« siger Mikkel Vedby Rasmussen. Forsker: Et ret genialt træk fra amerikanerne Mikkel Vedby Rasmussens analyse bygger på det, flere medier mener er folkene omkring Trumps plan for at stoppe Ukraine-krigen på få dage. Et brudstykke er, at Ukraine nægtes NATO-medlemskab i 20 år. Et andet er en fastfrysning af fronterne. Et tredje er at sikre en slags bufferzone mellem parterne. Det fjerde, at USA fortsat vil bevæbne ukrainerne, muligvis også med mere potente våben, end præsident Joe Biden har været klar til. Samtidig er det ingen hemmelighed, at USAs kommende præsident vil have Europa til at løse kontinentets egne problemer. At sætte europæerne ind mellem parterne kobler de to dagsordener tæt sammen. »Jeg tror, der er nogen, der har smilet skævt, da de fik den idé. For hvis vi gerne vil holde NATO i live, er der ikke andet valg end at sige ja til den styrke,« siger Mikkel Vedby Rasmussen. »På den måde er det jo et ret genialt træk fra amerikanerne. For så tvinger de jo europæerne til et langt større bidrag, end vi leverer i dag,« siger han. Han afviser, at en FN-styrke vil kunne løse opgaven. Alene Ruslands tilstedeværelse i FNs Sikkerhedsråd ville medføre et svagt mandat. »En FN-sikkerhedsstyrke ville hele tiden blive fanget på det forkerte ben. Skal man kigge efter fortilfælde, tror jeg, det kunne være den NATO-styrke, der blev sendt til Bosnien, som havde mulighed for at slå tilbage, hvis det kom dertil,« siger han. Hundredtusindvis af europæiske soldater Der vil næppe være tale om at tegne nye grænser, men snarere at fastfryse konflikten, hvor den er nu. Dermed kan danske soldater risikere at skulle skyde på både russere og ukrainere – men i praksis vil formålet være at afholde Rusland fra at få gode ideer. »For at få Ukraine med på sådan en handel, ville det være nødvendigt at indsætte stabiliseringsstyrken. Også fordi den træder i stedet for et ukrainsk NATO-medlemskab,« siger Mikkel Vedby Rasmussen. Rusland har erobret omkring 20 procent af Ukraine, så en europæisk styrke skal holde parterne adskilt på et meget stort areal. Professoren vurderer, at det vil kræve »nogle hundrede tusinde« soldater. Det danske bidrag vil måske svare til de 800 soldater, vi har i Baltikum lige nu. »De skal jo også have luftstøtte, luftforsvar, kunne forsynes og så videre. Det er en kæmpe styrke, vi taler om. Det bliver ikke let at skrabe så mange europæiske soldater sammen,« siger han. Og det kan godt gå hen og blive alvor for de udsendte. For godt nok står og falder det hele med, at Putin er med på den. Og eksperten vurderer, at den russiske præsident vil tage imod muligheden med kyshånd. Men spørgsmålet er, om han eller en eventuel efterfølger har det på samme måde, når Ruslands væbnede styrker har hvilet ud og genoprustet. »Så det kan godt være, sådan en europæiske styrke løser et umiddelbart problem for amerikanerne både i NATO og Ukraine. Men på sigt kan den sagtens i sig selv blive en kilde til konflikt,« siger han. Den mindst dårlige løsning efter Trumps sejr De mange europæiske soldater kan vel at mærke blive bundet i mange år, vurderer Mikkel Vedby Rasmussen – går man ind, er der ingen ende i sigte. Samtidig kan Moskva meget vel vurdere, at Ukraine-invasionen var vellykket, hvis udgangen bliver, at NATO de facto accepterer, at Rusland bliver. Det kan medføre en russisk konklusion om, at militærmagt kan bruges til opnå dets stormagtsambitioner. »Jeg er da bange for, at Moskva vil sige, at prisen var høj, men det lykkedes, og at Vestens sammenhold i sidste ende kun holdt to år. Så Trumps plan virker kun, hvis NATO demonstrerer så meget vilje til at afskrække russerne, at de ikke får lyst til at lave det nummer et andet sted,« siger forskeren. Bliver risikoen større eller mindre for Baltikum, hvis det ender, som du forudser? »Med alle mulige forbehold vil jeg tro, at risikoen for, at der sker et eller andet i Baltikum bliver øget. Og det betyder også, at vi ikke kun skal regne med at sende flere soldater til Ukraine – der skal også være noget i Baltikum og opbygges flådeenheder i Østersøen og så videre,« siger han. Dermed kan vi også godt forberede os på hurtigt stigende forsvarsbudgetter. Ligesom i den meget usikre periode efter Anden Verdenskrig, som Mikkel Vedby Rasmussen mener, vores umiddelbare fremtid bedst kan sammenlignes med »To procent er jo et fint mål for et forsvarsbudget, hvis verden er i fred. Men er man inde i en konfrontation, som kan blive til væbnet konflikt på et øjeblik, er to procent overhovedet ikke nok,« siger han. Helt værdiladet, er Trumps »løsning« på Ukraine-krigen en god eller en dårlig udvikling? »Det ved jeg sgu ikke … Vi vidste allesammen, at hvis Trump blev valgt, ville han afslutte Ukraine-krigen. Hvis de ender med at gennemføre den her plan, er det den mindst dårlige løsning,« siger Mikkel Vedby Rasmussen. Endnu har Donald Trump ikke fremlagt en samlet plan for, hvordan han mener, Ukraine-krigen kan afsluttes. https://www.berlingske.dk/politik/foerende-krigsforsker-kommer-med-opsigtsvaekkende-forudsigelse-danske